Rygsæk der er perfekt til din drone. Vandtæt og fedt design

Den perfekte drone rygsæk/kuffert der også er vandtæt til DJI Phantom eller DJI Inspire findes og du ved hvor, når du har læst det på Dronepiloten.dk

Jeg har i min søgen på internettet fundet og købt den perfekte drone rygsæk/kuffert der passede til mine ønsker. Jeg havde naturligvis en masse krav og det var svært at få dem opfyldt, men det lykkedes mig efter lang tids søgen både i Danmark, Skandinavien, Europa, Det Fjerne Østen, Australien, Canada og USA. Jeg fik samtidig læst en masse forskellige omtaler på forskellige produkter der også fik mig til at indse, den perfekte drone rygsæk/kuffert ville være svært at finde.

Rygsæk 1
Hård skum. Cool design. Masser af plads!

Du kan finde mange forskellige systemer til din drone, og du kan meget hurtigt købe det forkerte fordi du ikke har præciseret dine ønsker. Inden du køber en rygsæk og/eller kuffert til din drone, skal du stille krav. Hvad har du brug for? Er der plads til dine batterier, strømforsyning, propeller etc.? Er der mulighed for at ombygge den hvis du køber en anden drone? Er den vandtæt og er det til en let regnbyge eller til en svømmetur? Er der garanti? Alle disse og helt sikkert flere skal du vide på forhånd, ellers kan du risikere et køb du ikke havde et behov for.

Rygsæk 2
Plads til propeller

Mine krav:

Vandtæt
Både til brug som kuffert og rygsæk
Fly transport
Ikke for meget skum
Mere plads
Stødsikker
Ingen reklame medmindre det er neutralt
Solid lynlås
Godt håndgreb
Stærke skuldreremme
Ingen eksterne lommer

Rygsæk 4
Stærke skuldreremme

Af alle de rygsæk/kuffert systemer jeg fandt, var der indtil flere fællesnævnere: der er alt for meget skum, lommer udenpå siderne, kun plads til et par batterier hvis ingen, reklamer/logo i grimme farver, oftest ikke antydet hvad vandtæt betyder, dyre og kedelige design, skum der ikke er af høj kvalitet, plads til gear du ikke har eller måske ikke har behov for, transport omkostninger der var dyre i forhold til prisen på rygsæk/kufferten selv. Jeg fik også set indtil flere modeller der passede til DJI Inspire men så var der ikke plads til batterier, det er jo lidt åndssvagt.

Rygsæk 3
Takeoff and landing

Min model blev en PhantomPak fra BestemAerial i USA. Rygsæk/kufferten passer til DJI Phantom 1/2/3. Der er plads til batterier og alt mit gear + meget mere som jeg tidligere ikke havde plads til i min daværende rygsæk/kuffert, og der er stadig mere plads jeg nok skal fylde ud på et tidspunkt. BestemAerial har selvfølgelig også rygsæk/kuffert systemer til DJI Inspire 1.

error: Content is protected !!