Tello

Dronen Tello fra Ryze Robotics

Tello. Ryze Robotics har i samarbejde med Intel & DJI lavet den nok mest perfekte drone alle kan være med til at flyve. Tello er en lille lækker sag på kun ca. 89,2 gram inklusive batteri med en flyvetid på 13 minutter. Den kan flyve max 100 meter væk med en hastighed på 8 m/s, og en flyvehøjde på max 10 meter op! Det vil sige, vil du flyve højere, have mere fart på, længere og have andre funktioner – så skal du ikke vælge Tello.
Som tidligere hobby dronepilot af de større droner bl.a. DJI FC40 + DJI Phantom Vision 2 Plus så er Tello fra Ryze Robotics faktisk en ret så fed lille drone der er ret skæg at flyve med, og den tager nogle ok billeder og film.

Før du køber Tello dronen så er der en ret så vigtig ting du skal vide:
Selvom Tello ikke vejer meget så er der stadig en lovgivning du skal følge. Når det så er sagt, så er der naturligvis et par andre ting som jeg har undersøgt før du spendere dine lommepenge 🙂 Der medfølger ikke oplader eller fjernstyring dertil. Du kan oplade batteriet direkte i dronen og fjernstyringen er en applikation du gratis henter til Android eller IOS. Det vil sige, at du med din mobiltelefon kan styre dronen via wifi. Du kan læse her hvilke telefoner der kan bruges med applikationen. Men du kan også købe en fysisk fjernstyring dertil hvor din mobiltelefon kan sidde i, og du kan derfra se hvor du flyver.

Mirror
Tello ser sig selv for første gang i spejlet 🙂

Fjernstyringen bruger Bluetooth. Det er jo ret så smart tænkt MEN! Fjernstyringen er fra GameSir og den model der bliver solgt til telefoner er modellen T1d. Jeg har købt den og den fungere ikke til min Android telefon (Huawei P8 lite) der har Android version 6 installeret men jeg har set den fungere til Android der har styresystemet version 8 installeret. Ifølge DJI så fungere GameSir T1d både til IOS og Android men ifølge GameSir fungere T1d kun til IOS, og til Android skal man bruge GameSir T1 eller T1s. Så det virker lidt som om der ikke er helt tjek på hvad der virker til hvad og hvornår. Der er også et link du kan få med i samme ombæring omkring det samme. Min fjernbetjening bliver desværre kylet direkte ud i skraldespanden, naturligvis i den spand til teknik.

Dog har jeg fundet ud af noget langt federe, og det er SUPER surt – både for Ryze Robotics og DJI at de ikke samme har skruet pæren ordentligt fast hvad angår samarbejde med en fjerde part ;o)

Inden vi kommer dertil, så er der flere der allerede har uploaded videoer med Tello dronen med wifi og med en wifi extender. Sidstnævnte gør, at du stadig har kontrol med dronen når den skal flyve de 100 meter ud, men også at det data du modtager er intakt og uden flimmer eller hak i video. For der er ikke indbygget plads til et SD kort i dronen hvilket dybest set, er ret åndssvagt. Men på den anden side, er der heller ikke indbygget en RTH (Return to home) – så dronen kan flyve tilbage inden den lander. Så kan du ikke finde dronen efter en flyvning hvor den er landet et sted der er langt fra hvor du står, fordi du ikke nåede at få dronen tilbage, så har du stadig dit data på din telefon.

Det er ikke alle wifi extendere du kan bruge til formålet, så du skal købe denne fra Amazon – jeg vil komme med et review af den. Jeg har modtaget den, den kom på dagen som de havde lovet det – og servicen er klart en uovertruffen service indenfor aftaler indenfor postomdeling – som du nok ikke får fra andre leverandører på markedet i Danmark. Så det er mig en glæde at Amazon også kommer til Danmark 🙂

 

Uden at gå i for mange detaljer i min research indenfor teknologi, Android og hvad virker til hvilket – så undersøgte jeg markedet indenfor Tablets. Jeg var sikker i min investering for en tablet, så jeg med wifi får det fulde overblik når jeg flyver. Det blev til en Huawei Mediapad T3 10

Huawei MediaPad fungere fornemt med Tello dronen og dets software. Det er nok det jeg kalder for Spot on! Desværre har Ryze Robotics ikke formået at teste tablets og det er i mine øjne ikke godt nok. Inden man smider en drone på markedet skal alt være testet – inklusive hvilke mobiltelefoner der fungere til dronen og ikke mindst den controller fra GameSir, og hermed mener jeg alt! Det fede de har gjort ved dronen – og det jeg hele tiden har sagt og skrevet tidligere om på de sociale medier; få lavet en max højde på de droner, så kunne vi måske have undgået alle de regler om droner, herunder lovgivningen til dem.

Enjoy flying, Captain!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!